Guide for arbejdstagere
Vi har udformet denne guide til dig for at ruste dig bedre til at løse de opgaver, du får fra dine arbejdsgivere. Guiden giver dig et hurtigt og omfattende overblik over regler og bestemmelser, som er relevante for dig.
Vores guide indeholder samtidig et let fordøjeligt afsnit om regler for skat, moms, samt forsikringsforhold. Vi kommer også ind på andre områder, som eksempelvis regler for arbejdstid og andre relevante love, som du skal overholde når du tjener penge gennem FåDetGjort.dk.
Læs mere om...
» For dig som er almindelig lønmodtager
» For dig som er freelancer
» For dig som er under uddannelse og modtager SU
» For dig som er ledig og modtager dagpenge
» For dig som modtager efterløn
» For dig som modtager førtidspension
» For dig som er folkepensionist
» Oplysninger om Skat
» Oplysninger om moms
» Information om arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag)
» Oplysninger om andre arbejdsmæssige forhold
» Forsikringsforhold
Guidens formål
Regler og love er næsten altid i bevægelse, og derfor opdaterer vi guiden løbende. Det gør vi for at sikre, at både regler, love og andre forhold altid er tidssvarende og relevante for dig. Vi skal gøre opmærksom på, at vores guide udelukkende skal fungere som et supplement til dine overvejelser. Der kan med andre ord være faktorer som bliver påvirket af dine personlige skatteforhold og arbejdssituation. Vi anbefaler derfor altid, at du tager kontakt til SKAT, a-kasse, Statens Uddannelsesstøtte, eller andre relevante institutioner, som kan have særlige regler, der eksempelvis sætter loft over dine arbejdstimer eller indtjening.
Hvis du allerede er i arbejde anbefaler vi, at du, før du bruger FåDetGjort.dk, gennemgår din ansættelseskontrakt for forhold, der kan begrænse dig i forhold til dine aktiviteter på vores hjemmeside. Formålet er at skabe fuldstændig klarhed over lige netop din situation, så du kan være sikker på, at der ikke opstår problemer på et senere tidspunkt. Ved at have papirerne i orden og vores guide i baglommen kan du med andre ord udnytte det fulde potentiale i dit engagement på FåDetGjort.dk.






2000 Frederiksberg